Spring til indhold

50 ÅRS JUBILÆUM & AKTIVITETER

I år er det 50 år siden den officielle åbning af Passebækgård Golf.
Banen blev oprindeligt indviet den 5. august 1972 under Familien Svendsen, som i mange år ejede gården og de dertilhørende marker. Igennem de seneste 50 år har golfspillere således fra både nær og fjern samt turister og sommerhusgæster besøgt Passebækgård, hvor alle er velkomne. Siden banen fik ny ejer i april 2014 er der investeret utrolig mange kræfter, penge og tid i såvel banens stand samt øvrige faciliteter tilknyttet banen – og banen fremstår derfor i dag som en af Danmarks mest velholdte og udfordrende 9 hullers pay & play baner. Banen har 9 rigtig flotte, varierende og udfordrende huller, som lever op til høje standardkrav, både hvad angår banens sværhedsgrad samt stand og vedligehold.
I anledningen af banens 50 års jubilæum vil der løbende både være gode tilbud på træning, indmeldelse
– og en masse ekstra spændende aktiviteter og matches.

Vi håber, at alle der enten kommer, eller har kommet – eller aldrig nogensinde har besøgt Passebækgård vil benytte
jubilæumsåret til at svinge vejen og køllerne forbi vores skønne 9 hullers fødselar!

 

JUBILÆUMSAKTIVITETER (opdateres løbende)

Fredag den 5. august 2022 kl. 11-15

Reception med live musik og underholdning i lokalerne ovenpå Proshoppen.
Alle med tilknytning til vores skønne bane er mere end velkomne!

PASSEBÆKGÅRD GOLF OG PAY & PLAY

6. august 2022
Fødselsdags match arrangeret af klubben – nærmere info kommer 

Meld dig ind i 2022 – og få en fødselsdagsgave
Du får som nyt seniormedlem en rabat på 500 kr. ved indmeldelse senest på selve vores fødselsdag, som er fredag d. 5.8. 2022. 

 

Tilbud i shoppen
Fra d. 1.4. vil der være ekstraordinært gode jubilæumstilbud i shoppen på tøj og sko – kom og gør et godt køb!