Corona

Der er natten til den 16. april indgået en politisk aftale om fase II af genåbningen. Det bliver glædeligvis en større genåbning end forventet og de præcise retningslinjer vil som også skrevet i går blive udarbejdet af ministerier mm. i løbet af weekenden. F.eks er retningslinjerne omkring benyttelsen af klubhuse og øvrige indendørsfaciliteter i forbindelse med idræt endnu ikke fastlagt, ligesom det praktiske og juridiske grundlag for at tjekke coronapas i idrætsforeninger heller ikke er klarlagt. 

Meldingen fra DIF er, at vi får retningslinjerne primo næste uge og vi vil herefter opdatere vores anbefalinger hurtigst muligt. Forventningen til de nye retningslinjer er dog, at de kommer til at ligne dem, vi kender fra tidligere lempelser evt. med enkelte mindre justeringer. 

Det vi kan glæde os over allerede nu er, at vi fra på onsdag den 21. april igen kan åbne vores restauranter og caféer, omend med en række restriktioner.

Det der er offentliggjort indtil videre er:

  • Restauranter og caféer mv. må holde åbent til kl. 23. Sidste udskænkning må ikke ske senere end kl. 22.
  • Der åbnes for udendørsservering på restauranter, cafeer mv. uden coronapas.
  • Der åbnes for indendørsservering på restauranter og cafeer mv. med forudgående bordbestilling og krav om coronapas. Arealkrav på 2 m2 pr. siddende kunde og 4 m2 pr. stående.

Herudover er partierne enige om, at forsamlingsforbuddet indendørs fra på onsdag hæves til 10 og udendørs til 25. Dog gælder der fortsat et forsamlingsforbud på 50 personer i forbindelse med udendørs idræt. 

Kopieret fra DGU

Læs DGU’s VEJLEDNINGER OG ANBEFALINGER OM CORONAVIRUS her